Vi gentager succesen med en 3-timers blomsterworkshop hos LER Studio, søndag d. 14. juni fra 11-14.
På denne workshop får du mulighed for at skabe dine egne unikke keramikblomster. Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, kan du fordybe dig i det kreative arbejde. Vi guider dig gennem hele processen, så du kan forme og dekorere smukke blomster med dit personlige udtryk.
Hvad kan du forvente?
-
Formgiv op til tre blomster – fx vægblomster, blomster på stilk eller dekorative blomsterobjekter. 600g. ler til rådighed pr. person.
-
Introduktion til håndformning og dekorative teknikker velegnet til blomster
-
Adgang til alt nødvendigt udstyr og materialer
-
Brænding og glasering: Du kan male dine blomster samme dag med begitning, som er indfarvet ler. Du kan også vælge en af vores dyppeglasurer. Vi brænder og glaserer dit keramik.
-
Afhentning: Dine færdige blomster kan hentes 3–4 uger efter workshoppen
Vi glæder os til at se dig.
Underviser: Julie Obinger

